fordi tiden kræver et MODSPIL!
Friday October 24th 2014

Posts Tagged ‘trykkefrihedsselskabet’

Den totale ytringsfrihed, eller Fri Debat som nyttige idioter for Trykkefrihedsselskabet

Fri Debat vil gerne markere en kamp for ytringsfriheden, der arbejder for friheden til at ytre sig uden at forfalde til en så åbenlyst hadefuld og dæmoniserende dagsorden som Trykkefrihedsselskabet, hvis “kamp for ytringsfriheden” sidste år bl.a. bestod i at få lukket en rap-skole i det sydlige Århus.

De er derfor (?) gået sammen med Trykkefrihedsselskabet i en fælles erklæring om, at racismeparagraffen skal afskaffes. Men hvorfor kun den, spørger Engelbreth i en velrettet svada. Hvis man gerne vil arbejde for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på en rent symbolsk paragraf, der stort set aldrig bruges? Hvorfor ikke også afskaffe injurielovgivningen, som racismeparagraffen ret beset blot er en udvidelse af?

Som antydet gør “racismeparagraffen” nemlig slet ikke dén store forskel, som Trykkefrihedsselskabet og nu også Fri Debat gerne vil bilde folk ind:

Men hvorfor så ikke bare afskaffe racismeparagraffen? Det er såmænd næppe heller afgørende, om den afskaffes eller ej – for reelt har den kun symbolsk betydning. Det vigtige er selvfølgelig ikke, om Hedegaard skal betale et par ubetydelige dagbøder for sit propagandistiske vrøvl eller ej – det vigtige er at imødegå propagandaen.

Det gør Fri Debat ikke. Ganske vist hedder det sig, at man sandelig er imod fremmedhad og racisme, men at det skal bekæmpes uden racismeparagraffen. Jamen – så gør det dog. Vær modstandere af racismeparagraffen og vis i praksis, at I faktisk også er klar over den foruroligende effekter af fremmedhad og dæmonisering i stedet for at blåstemple en af de fremmeste bidragsydere hertil.

Hvorfor ikke en kampagne til afskaffelse af racismeparagraffen, der i det mindste samtidig opruster den kritiske kamp mod antimuslimsk dæmonisering på argumenter? Nej, vel.

Fri Debats første kampagne bliver dermed i sidste ende blot en blåstempling af Trykkefrihedsselskabets islam-paranoia, frem for det selvstændige debatoplæg, det kunne have været, og som på den ene side argumenterede mod blasfemi- og racismeparagraffen, men på den anden side viste, at ord og gerning hang sammen – at man faktisk godt både kunne og ville bekæmpe fremmedhad med ord og argumenter, i stedet for en gratis og konsekvensløs bisætning i en fælleserklæring med Hedegaard & Co.

Meget betegnende forholder Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet sig i fælleserklæringen heller ikke et sekund til, hvad det reelt er for et lillebitte snævert propagandistisk område, den såkaldte racismeparagraf kriminaliserer: Trusler, forhånelser og nedværdigelser af grupper, der kun sigter på deres race, hudfarve, etnicitet, tro eller seksualitet.

Altså kriminaliseres ikke kritik af substansen i noget som helst.

Med en afskaffelse vil Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet som effekt derimod forhindre en kriminalisering af ytringer, hvorved “en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Konsekvensen er i yderste konsekvens, at det f.eks. bliver straffrit at true jøder og nedværdige homoseksuelle, alene fordi de er jøder og homoseksuelle?

Er dét en sejr for ytringsfriheden? Hvad er det lige for væsentlige argumenter, altafgørende kritikpunkter og modige opgør med dogmer, vi får adgang til med grove stigmatiseringer af f.eks. homoseksuelle (fordi de er homoseksuelle) og usaglige negative generaliseringer af f.eks. somaliere (fordi de er somaliere)?

Det er selvfølgelig et fair og relevant synspunkt at drøfte den principielle problematik omkr. ytringsfrihed og racismeparagraf, men er det fair at undlade at eksplicitere, hvad det egentlig er for snævre felter, paragraffen rettes imod?

Er det fair at undlade at forholde sig til, at hadefulde og propagandistiske ytringer, der helt usagligt dæmoniserer befolkningsmindretal, har en effekt, der rækker langt, langt ud over ‘ord mod ord’, fordi ytringsmagten er voldsomt skævt fordelt?

Er det fair at fortie eller negligere den idiotisering og radikalisering, Trykkefrihedsselskabets formand og adskillige af dets medlemmer samt en række politikere medvirker til?

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat siger, at de kun vil kriminalisere “handlinger”, ikke “holdninger”. Det er nok derfor, de gør det så let for sig selv, at de ikke går ind i den helt selektive og meget snævre udvalg, de har foretaget, når det netop kun er blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, der er sigtepunktet.

For hvorfor så ikke også afskaffe injurielovgivningen? Hvis nogen har behov for at sige, at statsministeren er en heilende nazist med lig begravet i baghaven, hvad er der så galt i det? Hvis er godt for ytringsfrihed og dogmebekæmpelse at påstå straffrit, at alle muslimer generelt er utroværdige og i modsætning til kristne er blottet for dårlig samvittighed, eller at muslimske fædre voldtager og dræber deres børn, hvorfor så ikke også det andet?

Hvorfor ikke fjerne kriminaliseringen af æreskrænkelser? Og hvorfor ikke fjerne skærpelsen af strafferammen for æreskrænkelser, som f.eks. majestætsfornærmelser er udtryk for? Hvorfor ikke fjerne terrorlovgivningens begrænsninger i ytringsfriheden? Hvorfor ikke én gang for alle tillade alle at sige hvad som helst om hvem som helst hvor som helst?

Så, som sagt: Hvis man gerne vil gøre noget for ytringsfriheden, hvorfor så fokusere på noget så reelt ubetydeligt som racismeparagraffen. Hvorfor ikke kæmpe for en whistle-blower som Frnak Grevil? Eller hvorfor ikke kæmpe for, at en debattør som Hans Jørgen Bonnichsen kan få lov at ytre sig uden at blive truet af bøllerne i Dansk Folkeparti? Det ville være at gøre en forskel for ytringsfriheden. Med det her spænder Fri Debat blot sig selv for Trykkefrihedsselskabets antimuslimske vogn – og gør hermed sig selv til nyttige idioter.Ikke nødvendigvis overraskende, men det kan være svært at se, hvad en mand som Jacob Mchangama vil på den galej.

Link: Alliancen Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet


Lars Hedegaard – fanatiker og ven med fascister

Diskussionen i anledning af Lars Hedegaards vanvittige udtalelser om muslimer, som mest af alt synes egnet til at skabe had og opfordre til voldelige aktioner mod folk af en bestemt religion, har antaget betydelige proportioner med mange beskyldninger frem og tilbage bl.a. i anledning af Hedegaard og Trykkefrihedsselskabets venskabelige forbindelser til det fascistiske, belgiske parti Vlaams Belang.

For er Vlaams Belang virkelig fascistisk, og er Hedegaard og dem nu også så gode venner, at det nærmer sig det suspekte?

I 2007 deltog Lars Hedegaard i en “CounterJihad-konference” i Bruxelles, hvor han holdt en lang tale om den muslimske “besættelse” og de forfærdende forhold, den havde skabt i Danmark  – og beskrev “folkets” muligheder for oprejsning med disse ord:

We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.

A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.

We would undoubtedly benefit from a study of the modus operandi of primarily European resistance movements during World War 2 though our present situation is much more ominous at least long term.

“Parallelle institutioner” baseret på “de europæiske modstandsbevægelsers” modus operandi for at gøre op med … Europas muslimer og deres tilstedeværelse?

Det er svært at sige, hvad dette helt konkret går ud på, blandt andet fordi Hedegaard konsekvent nægter at fortælle, hvad det helt konkret går ud på, hvis man spørger ham. Men jeg synes, det lyder som om det går ud på noget med voldelige aktioner, lynchninger og likvideringer – mod fredelige muslimske medborgere, og mod os, der ærligt talt og med forlov ikke kan se problemet.

Hvis vi retter blikket tilbage mod Anden Verdenskrig, synes jeg parallellerne til andre strømninger end modstandsbevægelserne ligger lige for. Men hver mand sin retorik og selviscenesættelse, åbenbart.

CounterJihad-konferencen var bl.a. arrangeret af Vlaams Belang, som havde skaffet lokaler i EU-parlamentet. Så ude omkring i den højreorienterede blogosfære koncentrerer man sig nu om at forbigå Hedegaards åbenlyst meget problematiske udtalelser og rette fokus mod en hvidvaskning af Vlaams Belang.

Øyvind Strømmen sætter tingene på plads i et blogindlæg, hvor han demonterer denne hvidvaskning fra ende til anden:

Charles Johnson – den kontroversielle bloggeren bak nettstedet Little Green Footballs – kan neppe kritiseres for å være apologet for verken islam eller for islamistisk tenkning.

Fra kort tid etter terrorangrepene 11. september 2001 var LGF et av de aller viktigste nettstedene for amerikansk islamkritikk. Langt fra alt som ble skrevet der var like treffende, og det var også vanlig å støte på Eurabia-teoriene der, ikke minst fra den populære nettsidens uhorvelige mange kommentatorer.

Men i dag har Charles Johnson – etter eget utsagn -”absolutt moderert” synspunktene sine i forhold til islam, han angrer noen av bloggpostene sine, og mener at noen av islamkritikerne han siterte “overdrev”. Johnson har også skrevet om hvorfor han har forlatt amerikansk høyreside. Blant grunnene han nevner er amerikanske høyrebloggeres støtte til europeiske nyfascister – blant annet britiske BNP og flamske Vlaams Belang. [...]

Da Johnson for noen dager siden ble intervjuet av danske Weekendavisen (ikke tilgjengelig på nett uten abonnement, men delvis gjengitt her) i forbindelse med en økende konflikt mellom danske islamkritikere kom denne debatten for alvor til Danmark. I intervjuet siteres blant annet Johnsons “avskjed” til ‘anti-jihad’-bloggerne’:

Jeg tror ikke, der findes en anti-jihidistisk bevægelse længere. De er alle blevet kukkuk. Jeg har set, hvordan mænnesker jeg troede var aktværdige, og som jeg stolede på, har kastet sig i armene på racister og nazister. Jeg har hørt deres forklaring, som jeg mener er fuldkommen gak.

Weekendavisen spør han også hva han mener om den prominente danske islamkritikeren Lars Hedegaards uttalelser og forbindelser til blant annet Vlaams Belang. Han svarer: – [Hedegaard] er tydeligvis en ekstremist [...]. Han assosierer seg med fascister og advokerer for vold og burde forbigås af ænstendige mennesker. [...]

Vlaams Belang er et fascistisk parti, noe som er pinlig åpenbart for enhver som setter seg inn i partiets historie.

For å oppsummere kort: Blant tidligere og nåværende prominente partimedlemmer finne vi blant annet holocaustfornektere, apartheidtilhengere, folk som har vært involvert i den paramilitære nasjonalistisk gruppen Vlaamse Militanten Orde og mange med koblinger til aktivistgruppen Voorpost.

Ideologisk er partiet blant annet påvirket av den franske “nye høyre”-tenkeren Alain de Benoist, en av etterkrigstiden mest sentrale fascistiske ideologer, og av den franske selverklærte fascisten Maurice Bardeche, for øvrig også forfatter av en av holocaustfornektelsens første bøker, “Nuremberg ou la terre promise” – en bok som ble oversatt til nederlandsk av en av Vlaams Bloks (nå: Vlaams Belang) mest sentrale politikere, Karel Dillen. Se gjerne denne YouTube-videoen med tekstede klipp fra en franskspråklig belgisk dokumentar om partiet. [...]

Det danske Trykkefrihedsselskabet har også selv reagert på Weekendavisens artikkel. Svaret, forfattet av Katrine Winkel Holm, er – ikke overraskende – rimelig unnvikende.

De påstår blant annet at den eneste grunnen til at de inviterte Filip Dewinter og Frank Vanhecke til Danmark er fordi Trykkefrihedsselskabet “forsvarer de frie ord”, og fordi Vlaams Belangs “ytringsfrihed er truet”. Dette siste er usant. På tross av at Vlaams Belang er et nyfascistisk parti har de ingen problemer med å spre budskapet sitt, verken i Flandern eller internasjonalt. [...]

Problemet med Vlaams Belang er ikke grums fra den andre verdenskrigs dager, som man kunne få inntrykk av at Trykkefrihedsselskabet tror at er det sentrale i kritikken. Problemet er partiets tette bånd til fascismen gjennom hele sin eksistens.

Winkel Holm skriver også: “Meningerne er stærkt delte om Vlaams Belang og jeg lytter interesseret til enhver, der kan kaste lys over partiet”. Dette er en diskutabel påstand. I belgisk politikk er det knapt noen som kunne tenke seg å samarbeide med Vlaams Belang. Dette inkluderer det nasjonalistiske høyreorienterte partiet N-VA, hvis leder Bart de Wever har omtalt VB som “complete marginalen“, et nederlandsk uttrykk som neppe trenger oversettelse.

Og så videre, og så videre, og så videre. Lars Hedegaard har siden sagt, at han aldrig har hørt noget, der kunne få ham til at tro, at Vlaams Belang var et fascistisk parti, men at han gerne vil høre om det, hvis nogen ligger inde med noget dokumentation.

Man aner, at faghistorikeren Hedegaard ikke har særlig travlt med at opsøge de pålidelige kilder, som rent faktisk er til rådighed.

Til gengæld er det efterhånden ikke svært at karakterisere Hedegaard selv ud fra princippet if it walks like a duck, talks likes a duck, then it is a duck.

Han taler som en hadefuld racist, han omgås notoriske fascister, som han forsvarer samtidig med, at han glæder sig over deres venskab og samarbejde. Hedegaard er med andre ord selvklart selv en hadefuld racist og fascist, som ikke fortjener at blive taget alvorligt af noget tænkende menneske i så meget som fem sekunder.

Link: “Ingen fascister å se”


Det her med Lars Hedegaard

Engelbreth har været der, og sågar Berlingskes Niels Krause-Kjær – men sagen om Lars Hedegaards seneste vanvittige udtalelser om muslimer og den straf, der vil ramme de danske og europæiske “forræderere”, der gør sig skyldige i den frygtelige forbrydelse ikke at dele Hedegaards eget forskruede og forløjede antisemitiske had til alt, hvad der har med muslimer og islam at gøre, fortjener alligevel et ord eller to med på vejen.

Hedegaard har blandt andet vakt opsigt ved at sige, at

»Når som helst det er tilrådeligt for en muslim at skjule sine sande intentioner ved at lyve eller aflægge en falsk ed i hans eller Islams tjeneste, er det enten anbefalet eller ok at gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer lyver, men at man aldrig kan vide det«.

»En muslim må gerne sige at han er konverteret til kristendommen, han må gerne aflægge falsk vidnesbyrd i retten – han kan gøre, hvad der passer ham. Man kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det – vi gør det ikke altid – men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam«.

og

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«.

Du kan læse det hele i Politiken. Hvad jeg vil tilføje er de skræmmende perspektiver af, hvor dette had egentlig ender henne.

Lars Hedegaard benytter tydeligvis et klassisk racistisk associationstrick: Han ønsker, at hver gang en af hans meningsfæller ser en muslim, skal de se en potentiel trussel eller terrorist.

Resultatet vil, hvis ellers han får magt som han har agt, være en udgrænsning og isolation af samfundets muslimer, som i sidste ende vil være et let bytte for lynch mobs som i sidste ende også vil blive vendt mod ikke-muslimer, der ikke hader “de fremmede” nok. Præcis, hvad der historisk er sket med jøder og sigøjnere flere steder i Østeuropa (og andre steder).

Og der kan ikke være nogen tvivl om, at en sådan udvikling er præcis, hvad Hedegaard ønsker. Og det er også, hvad alle hans forsvarere, som nu falder over deres egne ben for at bedyre, at han kun “siger sandheden”, i sidste ende ønsker.

Det er også lige præcis en sådan udvikling, som er den logiske konsekvens af Dansk Folkepartis manglende vilje eller evne til at tage afstand fra denne form for ekstremisme.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over nogle af de mere besindige af de fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet: Ønsker de virkelig at lade sig bruge som nyttige idioter for en så utilsløret ekstremisme, et så utilsløret etnisk had?

Hvis ikke, er det, som også Krause-Kjær påpeger, svært at se, hvordan de kan gøre andet end at melde sig ud.

Link: Hedegaard: Muslimer er voldtægtsmænd og løgnere


af navn – ikke gavn

Trykkefrihedsselskabet har nu inviteret Geert Wilders – manden der vil forbyde koranen – til Danmark. Måske skulle de have valgt navnet, trykkeforbudsselskabet?

link


Solidaritet med de undertrykte i den islamiske verden – hvor?

Den nye højreblogger Ulla Lauridsen citerer Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho og spørger:

Hvordan kan det være, at den udbredte forfølgelse af homoseksuelle muslimer, frafaldne muslimer og kritiske muslimer begået af deres trosfæller eller landsmænd ikke udløser et ramaskrig på den danske venstrefløj?

… hvortil det det er svært at svare andet end med et: Fri os fra de krokodilletårer! Hvis en iransk bøsse lander i Kastrup og søger asyl, fordi der lige er gået en arrestordre ud på ham i Teheran, hvem er det så, der vil hjælpe ham? Hvis en irakisk oppositionspolitiker flygtede til Danmark i 2001, mens Saddam Hussein stadig sad tungt på magten, hvem var det så, der ville give ham asyl her i landet? Var det Trykkefrihedsselskabet og hele det islamkritiske segment?

Jeg tror det ikke. Hvis vi bare ser på blogosfæren, hvem er det så, der har beskæftiget sig med overgrebene på den liberale opposition i Ægypten, herunder fængslingen af adskillige bloggere og fredelige demonstranter? Hvem har gidet skrive om og forsvare retten til at tage et ateistisk opgør med islam på al-Azhar-universitet, i sagen om Kareem Nabil Soliman? Hmmm… ikke de islamkritiske bloggere. Hvem har i det hele taget forsøgt at sætte lidt fokus på forholdene i det ægyptiske diktatur under den ikke ret valgte Mubarak, eller på Internetcensuren i Bahrain? Ikke islamkritikerne.

Og det er ikke kun i  Danmark, man ser dette mønster. I den britiske blogosfære, hvem er det da, der har et tæt samarbejde med den  ægyptiske ateist og regimekritiker ‘Arabawy – islamkritikerne på Harry’s Place? Nej, Lenin’s Tomb.

Det kan måske være meget godt med al Trykkefrihedsselskabets og øvrige islamkritikeres hyklede omsorg for de undertrykte grupper i den islamiske verden, men reelt er det kun NGO’er og solidaritetsgrupper på venstrefløjen, der rører en finger for disse mennesker.

Den største aktion for og til dels af undertrykte grupper i bl.a. den islamiske verden i Danmark de sidste mange år var Luk Lejren, og jeg så ingen højrebloggere eller islamkritikere til det arrangement. De sad med hænderne i skødet, mens venstrefløjen forsøgte at forsvare netop og blandt andet homoseksuelle muslimer, frafaldne muslimer og kritiske muslimer fra at blive sendt tilbage til den undertrykkelse, de er flygtet fra. Dette er, fordi  den islamkritiske fløj når det kommer til stykket er fuldstændig ligeglad med disse mennesker. De udnytter dem bare, når det passer ind i deres retoriske kram.

Så lad mig gentage: Fri os dog for de krokodilletårer! De overbeviser alligevel ikke nogen.


Sider

[FSF
Associate Member] eXTReMe Tracker Creative Commons License