fordi tiden kræver et MODSPIL!
Sunday May 19th 2013

Giv Århus smilet tilbage

Der er demonstration mod højreekstremisme og racistiske overfald i Århus i morgen, den 11. oktober 2008.

Mere på Enhedslistens hjemmeside:

I den seneste tid har Århus oplevet en uhyggelig bølge af vold fra nazistiske grupperinger. Lørdag kan du være med til at give Århus smilet tilbage.
Lørdag d. 11. oktober kl. 13 står “Antiracistisk Netværk Århus” bag en stor, flot og folkelig demonstration, der forventes at samle flere tusinde. Anbefalerne tæller bl.a. LO-Århus, FOA-Århus, BUPL-Århus, og Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske-Århus
Enhedslistens Folketingsmedlem Per Clausen er blandt talerne til demonstrationen.

Århus med plads til alle
“Vi ønsker at Århus skal være en by for alle – uanset hudfarve, seksuel eller religiøs overbevisning. Det kan ikke passe, at en gruppe voldelige racister skal sætte dagsordenen og skabe utryghed i nattelivet og på fodboldstadion,” Fortæller Peter Hegner Bonfils, der både er medlem af Antiracistisk Netværk Århus og Enhedslisten.

For to uger siden blev en 19-årig Folketingskandidat fra Enhedslisten overfaldet. Læs historien her.

Se pressemeddelelse om demonstrationen her.
Se plakaten her.

Billede fra demonstration i Århus 2005 efter angrebet på den venstreorienterede Café Oscar

Jeg regner selv med at komme forbi til denne fredelige manifestation af afstandtagen fra Dansk Folkeparti og den pestånde, de blæser over landet. Voldelige overgreb mod politiske aktivister, som vi gentagne gange har set det i Århus, kan og skal ikke accepteres.


Related Tags: , ,

8 Comments for “Giv Århus smilet tilbage”

  • William Jansen says:

    Du skriver: Jeg regner selv med at komme forbi til denne fredelige manifestation af afstandtagen fra Dansk Folkeparti

    WJ: Der er da intet i demonstrations-oplægget som nævner Dansk Folkeparti. Det er da den udenoms-parlamentarisk højrefløj, som det drejer sig om her, eller hva’?

  • agger says:

    ” … og den pestånde, de blæser over landet”. Skulle forstås metaforisk.

  • William Jansen says:

    Kunne i øvrigt være fedt at se dig gå i clinch herovre:

    http://junikredsen.wordpress.com/2008/10/10/moderate-tr%c3%a6kker-sig-fra-r%c3%b8d-march/

    Det er så kedeligt, når folk bare klapper hinanden på ryggen.

  • agger says:

    Åh ja, “gode” gamle Martin Kasler; jeg har dystet med ham flere gange, da han var formand for Dansk Forum. Selvom det er kedeligt med folk, der klapper hinanden på ryggen, er jeg ikke sikker på, han fortjener mere af min tid :-)

  • Amila Jašarević says:

    Jeg læste i dag, at Morten Østergaard har trukket sig fra demoen fordi Antifascistisk Aktion (første gang, jeg hører om dem) har bebudet sin deltagelse: http://politiken.dk/politik/article581382.ece
    Det er rigtig ærgerligt, hvis de skal ødelægge demoen.

  • agger says:

    Amila: Morten Østergaard er en vag radikal, der ikke blev savnet. Er netop vendt tilbage fra demoen, og det var en fin, fredelig og farverig forestilling med måske 1000 deltagere.

    Jeg forlod selv stedet efter opbruddet fra Rådhuspladsen måske ved tretiden. Blandt talerne var Enhedslistens folketingskandidat Sarah Victoria Bruun, der selv blev overfaldet for et par uger siden, og som understregede, at “denne demonstration er ikke blot mod skiderikkerne i White Pride, men også mod racisterne i Dansk Folkeparti”.

  • Amila Jašarević says:

    Godt, at det løb fredeligt af sig. Jeg er glad for Morten Østergaard, da han i mange måneder har været den eneste politiker, som har sagt fornuftige og nødvendige ting om asyl- og udlændingepolitik. Det er som om, han er den eneste oppositionspolitiker på det punkt.

  • agger says:

    OK, så skal han have det, den gode Østergaard. :-)

    Men hans begrundelser for ikke at tale ved dagens demo var lamme, og det virker, som om han lod sig manipulere af en “kampagne” eller i hvert fald pusten til en ild, der fra starten reelt ingenting var, fra Jyllands-Postens (dvs. JP-Århus’) side, og jeg ville vel egentlig umiddelbart forvente mere af en oppositionspolitiker med gods i.

    Men Østergaard har jo chancen for at overraske positivt i andre henseender.


Leave a Comment

Beslægtede artikler

Dagpenge

Nej det er ikke en optimal løsning, ja – finanseringen er helt hul i hovedet – men lad os her på bloggen [Read More]

Dagens citat: Århus, 1. maj

Peter Hegner Bonfils skriver på sin blog på Modkraft: Århus har gennem de sidste 100 år først og fremmest været [Read More]

Recessionspakken gennemført

Så har de danske politikere endnu engang skåret i velfærden for at give gaver til virksomhedsejerne. Denne [Read More]

Det er skadeligt at følge med i medierne, og du burde holde op med det

Rolf Dobelli skriver i The Guardian om, hvordan nyhedsformidling er en slags kognitionenens fast food, der fylder dig [Read More]

Lock af, Corydon!
Lock af, Corydon!

Gymnasieskolernes lærerforening har i dag denne kommentar til Bjarne Corydons retorik i skolekonflikten i en annonce, [Read More]

Sider

[FSF
Associate Member] eXTReMe Tracker Creative Commons License